Pakkeliste til Tanzania

Pakkeliste til Tanzania

12.10.2016

Tanzania
Allerede hjemmefra kan du øge dine chancer for en vellykket tur til Tanzania. Vi vil i dette indlæg fokusere på de basale ting som er vigtige når du rejser til Tanzania. Derudover vil vi komme med et par tips, som vi af erfaring kan anbefale at du pakker med.

I Tanzania er der generelt varmt hele året rundt og temperaturen er næsten aldrig under 25 grader. Du skal derfor ikke tænke på at pakke varme trøjer og lange bukser, medmindre du skal trekke eller eksempelvis skal bestige Mount Kilimanjaro. Størstedelen af befolkningen i Tanzania er muslimer og derfor er det for kvinderne en god ide med eksempelvis lange kjoler og T-shirts som dækker skulderne til.

Dette er dog ikke et must.

Særligt vigtigt

  • Pas (gyldighed i mindst 6 måneder efter afrejse fra Danmark)
  • Valuta
  • Rejsedokumenter
  • Pengebælte til pas, valutaer og kreditkort

Sko

  • Sandaler eller klipklappere
  • Sneakers eller løbesko til daglig brug.
  • Vandresko, hvis du skal bestige Mount Kilimanjaro.

Tøj

  • Badetøj
  • Undertøj
  • T-shirts til mænd og toppe til kvinder, som er let for kroppen at ånde igennem pga. varmen.
  • En regnjakke hvis du besøger Tanzania fra november til april.
  • Skjorter til når du skal spise på restauranter eller barbesøg.
  • Shorts til mænd og/eller nederdele eller knælange kjoler til kvinder.
  • Lange behagelige bukser som du kan rejse i.

Toiletgrej

  • Shampoo
  • Tandbørste og tandpasta
  • Deodorant
  • Solcreme (høj faktor anbefales)
  • First Aid Kid
  • Myggespray
  • Barbergrej
  • Børste
  • Aftersun lotion
  • Bodylotion
  • Desinficerende håndsprit
  • Vådservietter og/eller lommetørklæder
  • Personlig medicin, kontaktlinser eller lignende.

Diverse

  • Telefon
  • Adapter
  • Elektronisk udstyr så du kan lytte til musik i transporttiden.
  • Høretelefoner
  • Powerbank
  • Guidebog
  • Solbriller
  • Ørepropper og/eller sovemaske
  • Kasket
  • Kamera
  • Bøger eller magasiner
  • Kortspil eller andre transportable spil
  • En mindre dagbog til dine oplevelser.