Kilimanjaro

KILIMANJARO

14.10.2016

Tanzania

OPLEV AFRIKAS HØJESTE PUNKT

Kilimanjaro er ikke bare det højeste bjerg i Tanzania, men også på det Afrikanske kontinent. Bjerget er med sine næsten 5.895 meters højde noget helt særligt og bestemt værd at bestige. Efter man har trekket sig vejen til toppen, vil man blive mødt af en helt spektakulær udsigt!

Det skinnende bjerg

Swahili som er ét af de to officielle sprog i Tanzania omtaler bjerget som ”Det skinnende bjerg”. Mount Kilimanjaro rækker hele 5.895 meter op i vejret og den imponerende højde gør det muligt at se sne på toppen. Turen til toppen er en eventyrlig rejse som er fysisk krævende, men med viljestyrke og godt humør kan du nå toppen og dermed blive én oplevelse rigere. Turens længde og sværhedsgrad er afhængig af din fysiske form og hvilken rute du vælger. Dog tager turen typisk mellem 5-8 dage.

At bestige mount kilimanjaro

Tanzania

Vejen til toppen

På din vej til toppen vil du opleve junglen og åbne områder med savanne. Derudover vil du møde mange forskellige dyrearter. Kilimanjaro National Park starter i omkring 2.000 meters højde og parken viser med det samme hvorfor den har fortjent en plads på UNESCO´S World Heritage-liste.

Hvilken rute skal jeg vælge?

Der er masser af muligheder for at bestige Mount Kilimanjaro. Vi har gode samarbejdspartnere i området, og som på baggrund af dine ønsker og behov kan guide dig sikrest muligt op af bjerget. Bjerget har hele seks indgange til toppen, hvor den mest kendte er ”The Marangu Route” som er den nemmeste vej til toppen og tager fem dage. Derudover variere ruterne på baggrund af sværhedsgrad, og hvor lang tid kroppen er om at akklimatisere.